Abelines Gaard

Info

Fornem stemningen på den gamle strandfoged gård, hvor Abelines stuer står som har hun lige forladt dem. Tag på en skattejagt, prøv gamle lege, nyd en kop kaffe i kaffestuen, hvor der bliver fortalt om gårdens historie. Hils på får og høns, se køkkenhaven og se den gamle redningsstation.

Den store strandfogedgård blev opført i Haurvig syd for Hvide Sande i årene 1854-1871 i typisk vestjysk byggestil. Christen Christensen – kaldet Kræ Pejsen – afsluttede byggeriet af den firlængede gård med et smukt stuehus. Kræ Pejsen var gift med Kristine, datteren af gårdens tidligere ejer, og stuehuset bærer stadig årstallet og forbogstaverne til parrets navne. Traditionen tro blev gården ført videre i familien, og sønnen Laurids Jørgen Christensen overtog i 1895 gården efter forældrene. Laurids var gift med Abeline fra nabogården.

I dag er Abelines Gaard en de bedst bevarede klitgårde på den jyske vestkyst. Den gamle strandfogedgård fortæller om mennesker og livsformer på Holmsland Klit.

 

Abelines G�rd
Abelines G�rd

Ablines G�rd
Abelines stue

Hvem var Abeline?

Abeline - Haurvigs centrum...
Abeline var på mange måder Haurvigs centrum. Da Haurvig telefoncentral i 1895 blev installeret på Abelines Gaard fik Abeline hvervet med at bestyre den. Det betød at hun ikke kunne gå ret langt væk fra telefonen. Men det betød også at hun blev centrum for begivenhederne i Haurvig. Her kom folk for at ringe - og Abeline kunne med ”et halvt øre” følge med i Haurvigs liv. Der var ikke mange begivenheder, som hun ikke havde kendskab til.

   
 

Aktiviteter

piger_abelinesgaard.jpgDet sker for børn

Tag på en sjov skattejagt, hvor du lever dig ind i børns hverdag omkring år 1900. Prøv også legetøjet fra gamle dage fx tøndebånd, stylter, brædtspil mv.

Man.-ons. i juli/aug. kl. 12.00-14.30 er der skiftende aktiviteter i det gamle køkken og folkestue. Vær fx med til at støbe lys, bygge drager og kæpheste.

Uldweekend 31. juli -1. august
Kom og vær med når vi arbejder med uld

Kystmilits og landeværn 28-29. august 10-17 
Kystmilitsen og landeværnet forsvarer mod englænderne

Kaffestue

Nyd en lækker kaffebuffet med lækre kager i den hyggelige kaffestue. Kaffen bliver naturligvis serveret i Madam Blå kander som Abelines selv gjorde det.

Kaffe og kagebuffet 60 kr. pr. person. Børn under 12 år ½ pris.

  personale_web.jpgbanner_groen_47x56.gif 
 
 

Museumsbutik

Gaver fra da Oldemor var barn...
Den hyggelige butik på Abelines Gaard har som noget nyt i år, fundet flotte møbler, hylder mm. som vi sælger af. Af andre varer kan nævnes Madam Blå kaffekander, emaljevarer, ”gammelt” legetøj, snaps, blåbærmjød og meget mere.

Se også vores flotte udvalg i den online Museumsbutik.

   
 

Praktisk information

Åbningstider på Abelines Gaard:
Maj-juni: Søn.-fre. kl. 10-17 Kaffestuen er åben 13-16.45

Juli-august: Alle dage kl. 10-17 Kaffestuen er åben 13-16.45

September-oktober: Søn.-fre. kl. 10-17 Kaffestuen er åben 13-16.45

 

Entre:
Voksne 40,- Børn under 18 år gratis

Find vej
Se google kort og lav vejbeskrivelse

Abelines Gaard
Sdr. Klitvej 87
6990 hvide Sande
Telefon 97 31 51 27